MC-kørekort - nemt og hurtigt forløb


Se hvordan vores forløb kan være tilrettelagt, og hvordan du kan tage dit kørekort til mc på kun få uger.
Alle elever skal igennem det samme forløb. Uanset om dit mål er et lille, mellemstort eller stort kørekort, og uanset om du tager til bil og motorcykel samtidigt, så er forløbet det sammen.

Gennemgang af motorcykel

Her gennemgår Michael Roy fra Michael Roy´s Køreskole. Motorcykelen som du også skal gøre til prøven.

Her har vi beskrevet forløbet fase for fase. Har du nogle spørgsmål, så kontakt endelige Jesper.

Teoriundervisning

Du starter i teorilokalet i Tilst ved Aarhus, eller på KTA Viborg. Teorien foregår som holdundervisning, altså klasseundervisning ved tavlen.

Du skal deltage i alle undervisningsgange, men én teorigang kan du tage som selvstudie.
Læs mere
Det materiale, vi bruger i undervisningen, er inkluderet i prisen, og det samme er muligheden for at gøre brug af vores online øvelser og tests.

Husk at medbringe din lægeerklæring til den første teoritime. På den måde er det ikke papirarbejde, som holder dig væk fra vejen.

Manøvrebanen

Allerede i starten af forløbet tager vi på manøvrebane. Her vil du sætte dig på motorcyklen for første gang. Denne dag drejer sig om tryghed og at lære motorcyklen at kende. Vi lærer alle sammen forskelligt og har forskellig erfaring, og det tager vi særligt hensyn til i kravlegården.

Kørsel på vej

Når du har været på manøvrebane ses vi to til tre gange om ugen. Én gang til teori og 1-2 gange til køretime. Vi kører ud fra garagen i Tilst, eller KTA Viborg hvor der er flere gode begynder veje og veje, som ligner dem, du kommer til at bruge mest selv. Normalt kører vi 2 lektioner ad gangen, altså 2X45 minutter.
Læs mere
Vi træner kørsel efter princippet introduktion-udfordring-repetition. Det betyder, at din praktiske undervisning altid begynder med en let øvelse, som udvikler sig til en mere udfordrende øvelse, som vi så gentager. På den måde får du indøvet din viden og færdighed, så den hænger ved. Vi har god erfaring med at tilpasse undervisningen til den enkelte, så udfordringerne kommer på det helt rigtige tidspunkt for netop dig. F.eks. skal du under forløbet køre med en passager på motorcyklen. Det er en udfordring for mange, men ved at tilpasse øvelsen til den enkelte bliver det altid en succesoplevelse.

Korrekt påklædning er forsvarlig påklædning. Det er et krav og sund fornuft, at vi altid kører med fuldt sikkerhedsudstyr. Vi har alt i sikkerhedsudstyr og beklædning til rådighed, som du kan låne. Du er naturligvis også velkommen til at benyttet dit eget.

Sæt god tid af til køretimerne, så du kan nå at skifte tøj osv.

Teoriprøve

Når dit teoriforløb er slut, skal du til den teoretiske del af din køreprøve. Den består af en billedserie med spørgsmål og et afkrydsningsskema. Du må maksimalt have 5 fejl for at bestå. Teoriprøven finder normalt sted i Aarhus eller Viborg.

Køreteknisk anlæg

Inden du skal til den praktiske del af køreprøven, skal du på køreteknisk anlæg, vi bruger normalt FDM Jyllandsringen. Denne dag drejer det sig om de fysiske forhold, som gør sig gældende, når du kører motorcykel. Derudover skal du også køre med sidevogn og træne manøvreprøven igennem.

Praktisk prøve

Den praktiske del af køreprøven består af tre dele. 1) Teknisk prøve: Du skal forklare og kontrollere nogle forhold om motorcyklens indretning og udstyr. 2) Manøvreprøve: Du skal gennemføre 5 øvelser på en lukket bane. 3) Køreprøve: Du skal køre en tur på vejen med din kørelærer og prøvesagkyndig i bil bagved.

Øvelser

Til den praktiske køreprøve skal man vise at man har styr på cyklen i fem små øvelser, inden resten af prøven tages på vejen. Her under kan du se hvordan de 5 øvelse skal klares.

Du kan også hente "Teknik til MC prøven" som hjælp til prøven her.

Øvelse 1

Øvelse 2

Øvelse 3

Øvelse 4

Øvelse 5

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på det tidspunkt der passer dig bedst - både dag og aften.

Tel: +45 27 12 10 79

CVR. nr.: 31517850

Teori i Tilst

Vestervænget 9
8381 Tilst

Teori i Viborg

Ålandsvej 2 (KTA Viborg)
8800 Viborg

Facebook

×
×
Menu
Tilmeld Århus
Tilmeld Viborg
Ring op

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk